Fanø sidst i 1800’tallet
Havbadning tog sin begyndelse ved Englands kyster omkring år 1700. Det var lægers anbefaling af havbadning, der satte gang i badelivet. Det var dog utænkeligt, at man blot gik ud i vandet for at bade, så en opfindsom mand lavede prototypen til de kendte badehuse ved blandt andet Blokhus’ og Løkkens strande. Det var en kabine på hjul, der blev kaldt en bademaskine, som blev kørt ud i vandet af en hest.
Sidst på 1700’tallet kom dette køretøj til Europa og blev i Tyskland kaldt en badevogn. I 1819 kom den første badevogn til Føhr, på dette tidspunkt en dansk ø, som vi mistede i 1864 til Tyskland. Badelivet begyndte på Fanø i 1851 og i Løkken i 1859, som fik den første badevogn ved Vesterhavet, nord for Fanø, i 1860.
Forfatteren fortsætter beskrivelsen af badelivet op langs Jylland Vestkyst, et kapitel om hvert badested fra Rømø til Skagen, hvilket gør at bogen får godt 40 kapitler. Bogen kunne også kaldes “bogen om badehusets historie”, men der er også beskrivelse af badehoteller, badepensionater og meget mere.
Udfyld formularen og Simon Jacobsen kontakter dig