Et af Løkken første gadeskilte der blev opsat for 100 år siden
LØKKENS NYE KLASSISKE GADESKILTE I STØBT ALUMINIUM

Den gamle badeby Løkken fik for 100 år siden de første officielle gadeskilte. Det var på Borgerforeningen generalforsamling den 18. april 1921, de første 14 gadenavne i byen blev godkendt efter der var indkommet borgerforslag. Efterfølgende blev der opsat blå buede emaljeskilte med hvid tekst på hushjørnerne. To af de gamle originale skilte sidder endnu på hushjørner på Houmannsvej og Harald Fischers Vej. Det viste sig, at emaljerede jernskilte ikke er velegnet i en kystnær by som Løkken, hvor de ruster.
I 1949 blev der opsat vejrbestandige støbte aluminiums gadeskilte og det er tilsvarende 100 støbte klassiske gadeskilte der nu er opsat Løkken. I mange gader er der opsat skilte med undertekster, som fortæller historien om gadenavnet. Disse gadeskilte støbes på skiltefabrikken Alu-Danica i Harlev på samme håndværksmåde som de første støbte skilte for 80 år siden.
Simon Jacobsen har været initiativtager til udskiftningen, som er udført i samarbejde med Hjørring Kommune og turist og erhvervsforeningen Løkken.dk.
Læs nedenstående artikler og omtale Løkkens gadenavne og de nye gadeskilte.